Beder-Malling kommune fra 1840 til 1970

Fortalt af Beder-Malling Egnsarkiv v. arkivleder Kirsten Williams

Fakta om Sognekommunen
Beder-Malling kommune bestod som selvstændig kommune fra ca. 1840-1970. Før grundloven i 1849 blev landet inddelt i 24 amter med ca. 80 købstæder og ca. 1200 sognekommuner. Sognekommunerne blev dannet på grundlag af kirkesogne og bestod typisk af to- hos os Beder og Malling. Kommunens navn blev besluttet ud fra byen, hvor præsten boede og nævnes først. Beder var derfor hovedsogn og Malling annekssogn. I hver sognekommnune nedsattes et råd, hvortil der var almindelig valgret med en valgretsalder på 25 år- men kun for mænd. Først i 1908 fik kvinder valgret til kommunale råd. Personer under fattigforsørgelse havde ikke valgret. Der var valg til Sognerådene hvert 4. år. I styrelsesvedtægten for Beder-Malling var sognerådets medlemstal fastsat til 9. Venstre var det største parti helt op til 1950èrne.

Sognekommunens opgaver
De opgaver, som statsmagten i 1840 overlod til lokalbefolkningen at bestyre, var væsentlig skole-, fattig- og vejvæsen.  Fra 1791 til i dag har der været 16 skoler. Der var fattighus i Beder og fattiggården ”Udsigten” i Elmose fra 1871-1936, hvor ”De gamles hjem” i Malling blev bygget Opgaverne voksende i takt med samfundets udvikling- eksempelvis den store socialreform i 1939, som medførte at mange sogneråd måtte ansætte medhjælp. Allerede fra 1908 virkede  kæmner Mathias Andersen som administrativ hjælp for sognerådet. Sognerådene var også skattemyndighed og havde ansvar både som lignings- og opkrævningsmyndighed for såvel kommune- som statsskatter. Et skattesystem som var gældende indtil kildeskattens indførelse i 1970. Det var ofte en ubehagelig opgave for Sognerådet at diskutere indkomst og skatteforhold med deres vælgere. Kender man stadig udtrykket ”torskegilde” – når man blev indkaldt for at gennemgå selvangivelsen? Sidste frist for aflevering af selvangivelsen var 31. januar kl. 23.59 – den aften var der trængsel i gården på Tværgade 18 lige til midnat. De skatteydere, der ikke betalte, måtte møde op på Pantefogedens kontor og aftale en afdragsordning. I værste fald måtte Pantefogeden ud og gøre udlæg i pågældendes ejendom eller værdier.

Udvikling i kommunen fra 1950-1970

Opgravning af kloak til Malling skole, der blev taget i brug august 1959. Billedet her er fra d. 14. dec. 1957, og med den seneste kloakering i erindring må dette kaldes primitivt, men det fungerede. Gennembrydningen foregår ved "Lundshøj gård", hvor stuehuset til højre nu er præstebolig, mens der er P-plads, hvor udbygningerne lå. Vejen er nu forbindelsesvej mellem Kirkevej og Lundshøjgårdsvej. Opgravning af kloak til Malling skole, der blev taget i brug august 1959. Billedet her er fra d. 14. dec. 1957, og med den seneste kloakering i erindring må dette kaldes primitivt, men det fungerede. Gennembrydningen foregår ved “Lundshøj gård”, hvor stuehuset til højre nu er præstebolig, mens der er P-plads, hvor udbygningerne lå. Vejen er nu forbindelsesvej mellem Kirkevej og Lundshøjgårdsvej.

 

Indtil 1950 var Beder-Malling en typisk landkommune, hvor hovederhvervet var landbrug, men også med lidt industri især i Malling samt en del handel og håndværk. Området var stort set selvforsynet med varer. Med ca. 3000 indbyggere var det den største egentlige landkommune blandt Århus Amts 36 landkommuner. Udover kæmneren var der i slutningen af 1940èrne ansat en kommuneingeniør i fællesskab med Mårslet Kommune. Hans opgave var at bistå med den voksende mængde af tekniske opgaver som anlæg og vedligeholdelse af veje, spildevand, bygningstilsyn og meget andet. I 1950èrne begyndte byudviklingen i Aarhusområdet at tage fart efter stilstand i efterkrigsårene, og kommunen blev inddraget i byudviklingsudvalget for Aarhusområdet. Der var delte meninger i Sognerådet om, hvordan man skulle forholde sig til de nye muligheder, men man var dog enige om at føre en aktiv jordpolitik. Som den første i Århus Amt gik man i gang med jordkøb, udstykning og salg af byggegrunde. I Malling blev gårdene Lundshøjgård og Smedegården opkøbt, dels til opførelse af ny skole, dels til udstykning af parcelhusgrunde.  Kommunen ejede i forvejen ”Egelund”, der blev opkøbt mere jord til anlæggelse af idrætscentret – det senere BMI. I Beder blev jorderne til Eskegården og Svendgården opkøbt. Det blev til et byggeboom med parcelhuse i 1960èrne og tilflytning af gode skatteborgere, især fra Aarhus. I 1969 kostede en byggegrund i Beder kr. 19.448 kr. plus tilslutning til el mv kr. 2770. Kommunen fik også en betydelig merindtægt fra ”Landliggerskat” på sommerhuse ved Ajstrup og Mariendal Strand og havde i byplanvedtægter taget højde for en væsentlig udbygning af de rekreative arealer.

Beder-Malling Kommunes endeligt

Beder-Mallings sidste sogneråd 1966-70 i sognerådslokalet, der var på 1. sal på kommekontoret Tværgade 18. Egnsarkivet bruger nu lokalet. Fra v.: K. Møller, kæmner, Hans Frandsen, formand, P. Lindhardtsen, kommuneingeniør, Tage Anker, Anton H. Laursen, Sven Rasmussen, Martha Birkeholm, Richard Mortensen, Elvin Hansen, Jens Arbjerg Pedersen, næstformand, Inge Andersen. Beder-Mallings sidste sogneråd 1966-70 i sognerådslokalet, der var på 1. sal på kommekontoret Tværgade 18. Egnsarkivet bruger nu lokalet.
Fra v.: K. Møller, kæmner, Hans Frandsen, formand, P. Lindhardtsen, kommuneingeniør, Tage Anker, Anton H. Laursen, Sven Rasmussen, Martha Birkeholm, Richard Mortensen, Elvin Hansen, Jens Arbjerg Pedersen, næstformand, Inge Andersen.

 

I 1960èrne nedsatte Folketinget en kommission, der skulle reducere amters og sognekommuners antal til større enheder. CPR registret og kildeskatteloven var på trapperne og lod sig ikke administrere under den nuværende kommunale inddeling. Kommissionens princip var – et byområde skulle være en kommune. Beder-Malling ønskede ikke at komme under Aarhus, men i stedet at slå sig sammen med Solbjerg, der var af en tilsvarende størrelse. En sammenlægningsaftale blev indgået og underskrevet ved en festlighed på Solbjerg Kro med deltagelse og accept af Amtmanden. Repræsentanter fra de to kommuner søgte foretræde for Kommissionen, men lige meget hjalp det, aftalen blev ikke godkendt. Sognerådet var skuffet over afslaget, men besluttede sig for at få det bedste ud af den nye situation. Jens Arbjerg Pedersen blev senere rådmand i Aarhus Byråd. En del af personalet måtte søge til andre kommuner. En anden konsekvens var, at veje måtte skifte navn, da der i en kommune ikke må forekomme flere veje, der hedder det samme. Vestergade blev til Gl. Østergårdsvej, Østergade til Ajstrupvej, Skolevej til Starupvej. Skoleparken i Beder med stikveje havde tidligere blomster- eller plantenavne – Hvidkløvervej mv. Sognerådets opfattelse var ”at den lokale befolknings interesser for aktivt at deltage i de offentlige anliggenders styrelse væsentlig vil svækkes ved kommunens inddragelse i det store Aarhus bysamfund” Enhver må afgøre, hvorvidt det er gået i opfyldelse.

Et billede fra 1970, da der var fuld gang i byggeriet i Beder. Her er det husene på Svendgårdsvej, der er under opførelse. Jorden er udstykket fra Svendgården af arkitektfirmaet Ejsing og Andresen. Et billede fra 1970, da der var fuld gang i byggeriet i Beder. Her er det husene på Svendgårdsvej, der er under opførelse. Jorden er udstykket fra Svendgården af arkitektfirmaet Ejsing og Andresen.

 

Artiklen bygger på et notat fra tidligere kæmner(1956-1970) Karl Møller. Artikler, der tidligere har været bragt i Fællesbladet, kan læses på www.bedermallingarkiv.dk

Der er lukket for kommentarer.

Udstillinger

Udstilling på Eskegården: Veteranbiler

16. august 2017

udstillingen er sat op 11. august.

En udstilling om dengang biler var virkelig luksus, et statussymbol og for dem der havde råd.

Se billeder af skønne modeller op til at biler begynder at blive hver mands eje.

I 1950 er der 100.000 personbiler i DK, i 2017 2.500.000

Udstilling på Eskegården: Postkortet – datidens SMS

6. april 2017

Udstillingen er afsluttet

Udstillingen starter 06.04.2017

Vi fortæller:

*Lidt om postkortets historie der startede i Østrig i oktober 1869 og kom til Danmark allerede i april 1871. Den lokale takst var 2 skilling, udenbys 4 skilling og posten blev bragt ud mere end en gang om dagen. I 1905 kostede det 5 øre at sende et kort.

*Om de lokale handlende i Beder, Malling og Fulden der udgav postkortene.

Vi viser et udsnit af de bedste.

Nyheder

Historiske byvandringer i Beder og Malling med appen “Opdag Aarhus”

27. oktober 2016

Tag telefonen i hånden og gå en tur i Beder eller i Malling med app’en “Opdag Aarhus”.

Hent appen allerede i dag på Google Play eller App Store

Opdag Aarhus er udviklet af Alexandra Instituttet som en tur-app for Aarhus Kommune.

Tur-appen henvender sig til skoler, foreninger, institutioner og alle byens borgere samt gæster og turister, der gerne vil på tur på egen hånd, men samtidig ønsker et par gode tip.

Med telefonen i hånden kan du nu besøge 19 steder i Malling  og 37 steder i Beder og se gamle billeder fra stederne samt læse om stederne.