Beder Malling under besættelsen

9. APRIL 1940-5. MAJ. 1945

Fortalt af Beder- Malling Egnsarkiv v/arkivleder Kirsten Williams
Har været bragt i Fællesbladet, Nr. 2 2015

Bekendtgørelse fra politimester Hoeck til borgerne 9. april 1940
Bekendtgørelse
fra politimester Hoeck til borgerne 9. april 1940

Beder:

Alsang, foredrag og ”Frit Danmark

På Beder Gartnerskole markerer man modstanden allerede fra besættelsens første år ved at fremhæve det nationale gennem sang og dilettantkomedie, hvori der indgår sagn om danske helte fx. Holger Danske. Skolen arrangerer Alsangsstævner i Egelund (som i fyrrene er en lysthave, man går tur i om søndagen). Sangene er alle de nationale, der bliver endog udgivet specielle sanghæfter til brug for stævnerne i hele landet. Det er udtrykkeligt forbudt at synge sange med engelsk tekst på offentlige steder.

Beder Gartnerskole ca 1945
Beder Gartnerskole ca 1945

Som før besættelsen indbyder Bent og Erik Klougart til foredrag, hvortil der er offentlig adgang. Blandt foredragsholderne er rabbiner dr. Markus Melchior, der kommer flere gange fra København, sidst november 1942.  ”Herredsleder” Hans Langgaard og en stedlig nazist dukker op iført uniform og lange ridestøvler; men bortset fra at tage noter forholder de sig rolige.
Hver aften hører eleverne den engelske radio kl. 18.15 lige indtil 1943, hvor tyskerne besætter skolen. Feltradioen med meldinger gjalder ud over hele skolen, og på 3. sal er der et ”Vermittlungskontor”. Bent Klougart beskriver tørt, at den tyske kommandant slet ikke har fantasi til at forestille sig at Bent og andre, i duplikator rummet ved siden af, fremstiller det illegale blad ”Frit Danmark” Skolen slipper af med de ubudne gæster efter 3 måneder. På et tidspunkt kommer en meddelelse om, at tyskerne påtænker tvangsudskrivning af samtlige elever på høj- og landbrugsskoler til befæstningsarbejder i Sydjylland. Det bliver heldigvis ikke til noget.

Malling.

Beslaglæggelse af Villa Irene

Tyskerne beslaglægger 1940-45 en villa på Rodalsvej (før 1970 Rolighedsvej), som de bruger til administrationskontor. Det er fx her, læger, dyrlæger og andre, som har brug for at køre om natten, må hente passersedler.

Vagtkorps

Landbetjent i Malling Frederik Martin Grønnebæk 1945. Grønnebæk blev arresteret og sendt i koncentrationslejr
Landbetjent i Malling Frederik Martin Grønnebæk 1945. Grønnebæk blev arresteret og sendt i koncentrationslejr

Efter overfaldet på politiet d.19. september 44, hvor de føres først til Frøslev lejren og derfra videre til Tyskland, opstår der mange steder frygt for overfald og indbrud. Gaderne er jo mørkelagte. På initiativ af flere beboere opretter man d. 12.10.44 Malling Frivillige Vagtkorps, de fleste af byens mænd deltager. Hvert vagthold er på 8 mand inklusiv en leder, fire går vagt ude i byen, fire er på vagtstuen på Malling kro, i alt 15 hold. Vagten på byens gader er på to timer ad gangen. Vagtkorpset bliver udstyret med en knippel, en fløjte, armbind, lygte og regnslag. Sognerådet betaler for udrustningen og vagtstuen på kroen, resten finansieres ved frivillige bidrag. Det offentliggøres i avisen, hvem der betaler og hvor meget til Vagtkorpset. Der forekommer ikke indbrud eller lign. i den tid vagtkorpset patruljerer i byen.

Besættelse af Landbrugsskolen

Allerede i sommeren 1941 bliver skolens bygning på Starupvej 6 (Fejltagelsen) brugt til indkvartering af tyske soldater. Det lykkes daværende forstander Larsen-Sørensen at forhindre, at hovedbygningen bliver beslaglagt. Efteråret 41 rejser soldaterne, men vender tilbage i 43. Nogle af eleverne må så indkvarteres i byen.
August 1944 forværres situationen, hovedbygningen med inventar er beslaglagt, og elevholdene må aflyses- ialt 145 elever. Larsen-Sørensen insisterer på at blive i sin forstanderbolig, morsomt er det ikke, da skolen er stærkt bevogtet med ”spanske ryttere” og mange vagtsoldater. En spansk rytter er et militært udtryk for en vandret bjælke, hvor der indstukne stænger eller lign, der vender skråt ud mod fjenden. Tyskerne truer på et tidspunkt med at udlægge landminer, hvis de ikke får et samarbejde med Det frivillige Vagtkorps. Det nægter Vagtkorpset, men man undgår alligevel landminerne.

Tyske flygtninge på Landbrugsskolen 1945-1946

Skolen bliver rømmet d. 8. maj, det er sørgeligt at se lokalerne. Håndværkerne kommer dog ikke i gang, før der indløber besked fra de danske myndigheder, skolen skal bruges til flygtninge. Ca. 300 rykker ind, mest kvinder og børn. Hovedbygningen er stadig helt afspærret, der må ikke være kontakt med byen. Elevholdene udsættes igen. Først i februar 1946 rejser de tyske flygtninge, skolen kan tages i  brug til sit egentlige formål.

Opgøret efter krigen

I 1946 begynder de første domme at falde over ”værnemagerne” En værnemager er en person eller virksomhed, der tjener penge på handel med Værnemagten eller handler i tyske interesser. En mand fra Malling får fx en fængselsdom, som dog går lige op med varetægtsfængslingen fra maj 1945-46, en bøde på 5000kr.  + 12.000 kr. konfiskeres fra hans formue. Værst måske mister han sine borgerlige rettigheder dvs. frakendelse af valgret og valgbarhed i offentlige anliggender i et tidsrum af 10 år. Dertil kommer sagens omkostninger.
I aviserne bliver Nationalbankens lister over navne og adresser på de personer offentliggjort, som har fået deres bankkonto spærret som følge af ulovlig fortjeneste med handel med tyskerne. På Arkivet fandt vi for nogle år siden en sjælden bog Bovrup Kartoteket, som er en fortegnelse over indmeldelser i Det Danske Nazistparti DNSAP 1940-45. Bogen indeholder en landsfortegnelse på ca. 27.000 personer med adresser. Bovrup Kartoteket er fortsat klausuleret dvs. må ikke offentliggøres og er derfor afleveret til Frihedsmuseet i Aarhus.

Læs andre artikler om besættelsestiden i Fællesbladet 2 og 3 2010 på www.beder-malling-ajstrup.dk.

Disse to artikler er også har på hjemmesiden.

Arkivet er altid interesseret i flere oplysninger/erindringer om tiden 1940-45.