Befrielsen 5. maj 1945

De kom tilbage….

Af Beder-Malling Egnsarkiv v/arkivleder Kirsten Williams
Har været bragt i Fællesbladet Nr. 3 2010

Landbetjent i Malling Frederik M. Grønnebæk blev sammen med det øvrige danske politi arresteret i september 1944 og interneret først i Frøslevlejren og derefter i Buchenwald. Grønnebæk blev befriet af Røde Kors og kom via Sverige retur til Danmark. I oktober 1944 oprettedes et frivilligt vagtkorps i Malling, der skulle forhindre tyveri og indbrud, nu politiet var væk. Der var stor tilslutning til korpset, som blev finansieret af frivillige bidrag. Korpset var i funktion til befrielsen.

Landbetjent i Malling Frederik Martin Grønnebæk 1945. Grønnebæk blev arBekendtgørelse fra politimester Hoeck til borgerne resteret og sendt i koncentrationslejr
Landbetjent i Malling Frederik Martin Grønnebæk

Kunstmaler Viktor Glysing Jensen, Beder arresteres i 1944 af Gestapo og interneres først i Frøslev og derefter i 4 forskellige KZ-lejre. Han vender tilbage 10. maj 1945 og modtages af en delegation af byens borgere, der går gennem byen med Dannebrog i spidsen til Malling kro, hvor der er rejst en æresport. Kroens indehaver var Viktors bror. Viktor ses på billedet med sin kone Anna og børnene.

Victor-Glysing-Jensen-med-f
Viktor Glysing Jensen med familie