En toskilling fundet i Beder

Beder-Malling Egnsarkiv fortæller/v. journalist Erling Vester Jacobsen

Når Jeppe på Bjerget i 1722 gik hen til Jacob Skomager for at få en dram, betalte han med en toskilling.
Vi kan forestille os en bonde i Beder, der for 300 år siden gerne ville have en lille én, men har stået noget forvirret, da han skulle betale for sin dram – fordi han havde tabt sin toskilling.

Den fandt Kurt Andreasen i sin have for omkring 45 år siden (i 1972-73) op mod Hovdiget på Agernvej 69 i Beder, hvor han boede.

Mønten, Kurt Andreasen fandt, er slidt og skadet. Derfor vises et billede af en tilsvarende mønt, hvor detaljerne står tydeligt. Kongsberg-toskillingen fra 1711 er ca. 17 mm i diameter og vejer 0,4 gram. På forsiden ses Frederik den 4.s kronede spejlmonogram, på bagsiden den norske løve. I omskriften ses bl.a. to korslagte hamre, som er Kongsbergs møntmærke.

 

Om Toskillingen

Toskillingen, som Kurt Andreasen fandt, er slået i Kongsberg i Norge i 1711. Møntstedet i Kongsberg sprøjtede mønter ud til brug i Dobbeltmonarkiet Danmark-Norge, efter at man i 1623 havde opdaget sølvlejerne i Numedalen ved det nuværende Kongsberg. Og selv om de danske mønter, der under Frederik den 4. blev slået både i Kongsberg, i København samt i Rendsborg og Glykstad i Slesvig-Holsten, i princippet var lige meget værd, viste det sig i 1720’erne, at den danske stat havde snydt på vægten med mønterne, der var slået i København. Staten manglede nemlig penge på grund af den kostbare krig, Den Store Nordiske Krig, der blev udkæmpet i årene 1700-1721. Den norske toskilling fra 1711 var derfor 20 pct. mere værd end en tilsvarende slået i København.

Kurt Andreasen, der nu bor i Hobro, har foræret mønten til Beder-Malling Egnsarkiv.

Er det danefæ

Mange tror, at man skal aflevere sådanne møntfund som danefæ til et museum. Men det skal man ikke. Småmønter af sølv og kobber, der findes enkeltvis, tilhører normalt finderen, hvis de er slået efter 1536. Guldmønter og store sølvmønter samt skatte af sølvmønter er derimod danefæ, også selv om mønterne er fra 1600- eller 1700-tallet.
Hvis man finder en mønt og er i tvivl om, hvorvidt den skal afleveres eller ej, bør man spørge et museum. Og så skal man heller ikke glemme, at der udbetales dusør til finderen af danefæ.
Danefæ skal som hovedregel give en eller anden form for ny viden. En lille mønt fra 1711 giver ikke ny viden, men den fortæller en historie.

Gammel Dansk

Historien kan man blive mindet om, hvis man har en flaske Gammel Dansk fra De Danske Spritfabrikker stående. På etiketten er afbildet en toskilling. Den er slået i København i 1711. Samme år som mønten, der blev fundet ved Hovdiget i Beder.

På etiketten på Gammel Dansk ses en anden toskilling fra 1711 – slået i København.

Egnsarkivet har spurgt og fået følgende svar på, hvorfor fabrikken lige valgte toskillingen på etiketten: ”Toskillingsmærket har været på etiketten fra produktet blev lanceret i 1964. Grunden til at det har været anvendt er, at vi søgte efter noget meget dansk og gammelt, som vi kunne anvende til udsmykning af flasken. Toskillingen er både gammel og meget dansk. Det er faktisk den mønt, der er blevet produceret i det største antal. Uanset antallet så er danskheden og alderen af mønten årsagen til valget.”

 

Faktaboks

http://www.danskmoent.dk/2skill.htm

Danske møntenheder før 1813
Rigsdaler
1 Rigsdaler Specie = 6 mark = 96 skilling
Defineret ved et indhold af 25,281 gram rent sølv.
Mark
1 Mark Specie = 1/6 rigsdaler = 16 skilling
Skilling
1 Skilling Specie = 1/96 rigsdaler

 

 

 

 

Der er lukket for kommentarer.

Udstillinger

Udstilling på Eskegården: Veteranbiler

16. august 2017

udstillingen er sat op 11. august.

En udstilling om dengang biler var virkelig luksus, et statussymbol og for dem der havde råd.

Se billeder af skønne modeller op til at biler begynder at blive hver mands eje.

I 1950 er der 100.000 personbiler i DK, i 2017 2.500.000

Udstilling på Eskegården: Postkortet – datidens SMS

6. april 2017

Udstillingen er afsluttet

Udstillingen starter 06.04.2017

Vi fortæller:

*Lidt om postkortets historie der startede i Østrig i oktober 1869 og kom til Danmark allerede i april 1871. Den lokale takst var 2 skilling, udenbys 4 skilling og posten blev bragt ud mere end en gang om dagen. I 1905 kostede det 5 øre at sende et kort.

*Om de lokale handlende i Beder, Malling og Fulden der udgav postkortene.

Vi viser et udsnit af de bedste.

Nyheder

Historiske byvandringer med app’en “Opdag Aarhus”

24. august 2017

Tag telefonen i hånden og gå en tur i Beder eller i Malling med app’en “Opdag Aarhus”.Hent appen allerede i dag på Google Play eller App Store

Opdag Aarhus er udviklet af Alexandra Instituttet som en tur-app for Aarhus Kommune.

Tur-appen henvender sig til skoler, foreninger, institutioner og alle byens borgere samt gæster og turister, der gerne vil på tur på egen hånd, men samtidig ønsker et par gode tip.

Med telefonen i hånden kan du nu besøge 19 steder i Malling  og 37 steder i Beder og se gamle billeder fra stederne samt læse om stederne.