Historisk vandring i Beder – 2. afsnit, ad Beder Landevej

Af Kirsten Williams, arkivleder på egnsarkivet

I de ældste skriftlige kilder benævnes stedet Bitreth (1267), derefter Bedert (1403)og fra 1784 Beder .

Vi går langs Beder Landevej fra nord nr. 1 mod syd til nr. 49. Ulige nr. ligger på venstre hånd, lige nr. på højre.

Nr.1 Rokballe Mølle ligger ved bæk nær Giber Å .
Ejes i 1688 af Aarhus Hospital. I 1758 kom den under Baroniet Vilhelmsborg.
Nedlagt før 1926, men møllehuset og rester af møllehjulet står tilbage.
Foto ca. 1960.

Nr.1, Rokballe Mølle Nr.1, Rokballe Mølle

 

Nr. 5 ”Frydendal”. Det gamle navn er ”Brokhovedet”, antagelig fordi der tidligere var mange grævlinge i skrænten bagved. Huset er bygget i 1886 og var arbejderbolig til Vilhelmsborg. Det ligger ved den gamle Hads-Ning Herreds landevej fra Horsens til Aarhus. Foto før 1934.

Nr. 5, Frydendal Nr. 5, Frydendal

 

Nr. 22. Gartner Johannes Kold købte huset i 1941 og indrettede gartneri, i de sidste sammen med sønnen Jørgen. I baggrunden ses Rasmus Kristensens gartneri på Agernvej. Nr. 22 er opført i 1850. Da gartneriet blev nedlagt, blev jorden udlagt til byggeri med tæt-lav bebyggelse, og stod færdige i 2007. Foto ca. 1955

Nr.22, Gartneriet Skovlyst Nr.22, Gartneriet Skovlyst

 

Nr. 25. Læge og proprietær Callisens 3 ugifte døtre Nicoline, Elisabeth og Vilhelmine boede i huset fra ca. 1910 til midt i 30érne. Vilhelmine var konservatorieuddannet og underviste i klaverspil. Huset er nedrevet, og nye huse opført med adgang fra Engdalgårdsvej. Foto ca. 1920

Nr.25, lægens hus Nr.25, lægens hus

 

Nr. 34 og Kirkebakken 1. Byens håndværkerhjørne med smeden til venstre og på den anden side karetmageren. Udenfor karetmageren hus ligger de store trækævler til opskæring. Smedens hus nr. 34 er bygget i 1912, Kirkebakken 1 i 1895. Foto ca. 1920

Nr. 34 og Kirkebakken 1 i baggrunden Nr. 34 og Kirkebakken 1 i baggrunden

 

Nr. 36 Gadekæret eller bydammen lå dengang og nu ud til Landevejen og blev anvendt til at vande kreaturerne. Bag bydammen ses Møllerens hus, huset til venstre er nedrevet. Byens mølle lå her til 1909 og blev efter en brand ikke genopført. Foto ca. 1925

Nr. 36, Gadekæret Nr. 36, Gadekæret

Der er lukket for kommentarer.

Udstillinger

Udstilling på Eskegården: Bredgade fra Egelund til Ajstrupvej

3. august 2018

Udstillingen er opsat 2. august 2018, og vises i august og september.

I oktober og november vises den sidste del af Bredgade frem til rundkørslen på Oddervej

Udstilling på Eskegården: Beder Landevej (del 1)

24. marts 2018

Udstillingen er slut

Udstillingen er opsat 23. marts 2018.

 Udstillingen denne gang viser Beder Landevej fra Rokballe Mølle og Tyrolerkroen til 

Slagter Weiss Beder Landevej nr. 49 og Snedkerposten Beder Landevej nr. 54.

Vores næste udstilling kommer til at vise den sidste del af Landevejen mod Malling.

Nyheder

Claus Frausing

26. juni 2018

Var feriedreng i Malling 6 uger hver sommer. Det startede i 1947, da han var 8 år og fortsatte frem til han blev 17 år.
Læs mere her