Øvleslægten i 550 år

Øvle slægten fra Malling fejrer i år sit 550 års jubilæum 1463-2013.

Fortalt af arkivleder Kirsten Williams, Beder-Malling Egnsarkiv
Har været bragt i Fællesbladet Nr. 5 i 2013

Øvle-slægtens sammenkomst i 1917 på Malling Kro, dengang Malling Hotel Øvle-slægtens sammenkomst i 1917 på Malling Kro, dengang Malling Hotel

Øvle slægten på Veilgaarden
Det er Danmarks ældste bondeslægt, der stammer fra Veilgaarden matr. nr. 14 i Malling. Det første sikre dokument om gården er fra 1463, hvor væbner Jes Persen på kirkegården i Malling får vidnesbyrd fra 24 dannemænd om, at gården er hans sande ”Olde arv” dvs. den er hans med rette, hans arvegods fra hans fædre. Det tyder på, at slægten i gården går mindst 2-4 generationer dvs. ca. 100 år.
Dokumentet, der er skrevet på pergament med to vokssegl, befinder sig nu på Rigsarkivet. Dokumentet viser tillige, at gårdens ager (marker) ligger skiftevis med de andre by mænds, som det var skik, mens der er et Enemærke nemlig Østerskov, som kun ejeren bestemte over. Østerskov på Fløjstrupvej, som stadig er indhegnet af stendiger på nogle sider, må så mindst være omkring 600 år.

Mallinggaard matr.nr 15, tvilling gård til Veilgaard
Eske Mickelsen Øuli (ejer 1567-1593) skøder i 1593 ½ af gården til sønnen Øffli Eskesen. Man må deraf slutte, at den tidligere er blevet delt i forbindelse med arveskifte. Det skal forstås sådan, at der er to huse på samme gårdsplads, en såkaldt tvillingegård eller halvgård med hvert sit matr.nr. 14 og 15. Matr.nr 15 er Mallinggård, som i 1869 flyttes ud på Fløjstrupvej. Den er nu nedrevet for at give plads til bofællesskabet Annelund.

Udgivelser om Øvle slægten
Vi har så mange oplysninger om slægten, fordi en landinspektør fra Odder, A. Eriksen, interesserer sig for slægtshistorie og i 1917 udgiver ”Øvle Slægten og dens Hjem”. Senere er der dannet en Øvle-forening, der har udgivet en årbog i 1964 og 1969, og som forsøger at holde styr på de utallige efterkommere. De fylder i øjeblikket 15 ringbind på Arkivet!

Tre generationer af Øvle-slægten mødtes i 1963 på Vejlgården. Fra venstre er det Kristian, Knud og Stig Øvle Kristiansen Tre generationer af Øvle-slægten mødtes i 1963 på Vejlgården. Fra venstre er det Kristian, Knud og Stig Øvle Kristiansen

 

Selvejergård, rettighederne anfægtes.
Vi kender ikke ejerne fra 1470-1524. Gårdmand Mickel Øuli ejer Veilgaarden fra 1524-1567, og får på Viborg Landsting læst dokumentet fra 1463, formodentlig for at få tinglæst sin ret til gården. Mickel eller hans hustru Birgitte Ibsdatter må være barnebarn af Jes Persen. Gården er en selvejergård, som der kun er få af. Det almindelige er, at jorden og gårdene ejes af kongen, adelen og gejstligheden. Bønderne bor på gårdene som fæstebønder, der skal arbejde for ejeren. Selvejerrettighederne bliver anfægtet af Baroniet Gyldenkrone på Vilhelmsborg i 1770èrne og en senere ejer Øvle Eskesen må i 1847 betale 2000 Rigsdaler for ”Herligheds retten”, så der ikke længere skulle betales landgilde eller ydes hoveri. Hvordan det kunne gå til, når de gamle dokumenter fastlagde selvejerrettighederne vides ikke.

Slægtsnavnet Øvle
Navnet Øvle optræder første gang i en runeindskrift på et jernbeslag på den rigt beslåede dør til det gamle kapitelhus i Slesvig ca. 1150-1250 ”Øfli me fecit” (Øvli gjorde mig). Man kan undre sig over, at runer anvendes til at skrive en latinsk tekst! Næste gang navnet omtales, er den nævnte Mickel Øuli på Viborg Landsting. Navnet staves på flere forskellige måder: Øfli, Øuffle, Øvli, Øfflisen, Øvlisen m.fl.

Gåden arves fra far til søn 1524-1855
Fra Mickel Øvli 1524 er gården gået i arv fra far til søn indtil 1855, hvor Øvli Eskisen dør 35 år gammel uden at efterlade sig en arving. Hans enke Karen Rasmusdatter er imidlertid datter-datter-datter af Øvli Eskisen, der ejer gården 1765-1783 og hendes mor kusine til ægtemanden Øvli. Hun gifter sig med Christian Sørensen, der har gården 1856-1885. Dermed er Veilgaarden stadig i slægtens besiddelse gennem kvindelinien, indtil den sidste ejer Stig Øvle Kristiansen dør i 2009. Veilgaarden sælges og går ud af slægtens eje.

Branden på Veilgaard 1908
Det gamle Veilgaard er brændt i 1700 tallet og igen i 1908. Den lå ca. hvor Ansgar Trævarefabrik i dag ligger på Dampmøllevej.
Den nye Veilgaard opføres lige syd for Malling på Sofienlystvej, så den ligger mere bekvemt for markerne. I forbindelse med branden som begynder pludseligt, har der været rygter om, at den skulle være påsat, fordi mælkepengene manglede. Hvis der ikke er nogen hjemme, når kusken kommer fra mejeriet, bliver beløbet lagt i en kasse. Og pengene er væk. Branden er så voldsom, at man skønner det nødvendigt at sende bud efter slukningsmateriel fra Odder. Her beslutter man sig til at sende det med HHJ Jernbanen, da det tager for lang tid at køre. Inden det bliver organiseret, er branden nærmest overstået, hvorfor det ikke kommer i brug. Gaarden brænder ned til grunden. Beder-Malling Kommune kommer alligevel til at betale for transporten med toget. Ingen mennesker kommer til skade, og alle ejendommes papirer er uskadte, da de ligger i et brandsikret rum hos naboen- Dampmøllen. Nevøen Kristen Kristensen får et guldur af Brandforsikringen for sin indsats.

Eske Øvlesen med tyren fra Enghøjgård. Ca. 1915 Eske Øvlesen med tyren fra Enghøjgård. Ca. 1915

 

Udstilling på Arkivet
En stor udstilling med billeder og dokumenter om Øvle Slægten kan resten af 2013 ses på Beder-Malling Egnsarkiv torsdag formiddag og aften. Læs mere i næste nummer af Fællesbladet om flere medlemmer af Øvle Slægten.

Der er lukket for kommentarer.

Udstillinger

Udstilling på Eskegården: Veteranbiler

16. august 2017

udstillingen er sat op 11. august.

En udstilling om dengang biler var virkelig luksus, et statussymbol og for dem der havde råd.

Se billeder af skønne modeller op til at biler begynder at blive hver mands eje.

I 1950 er der 100.000 personbiler i DK, i 2017 2.500.000

Udstilling på Eskegården: Postkortet – datidens SMS

6. april 2017

Udstillingen er afsluttet

Udstillingen starter 06.04.2017

Vi fortæller:

*Lidt om postkortets historie der startede i Østrig i oktober 1869 og kom til Danmark allerede i april 1871. Den lokale takst var 2 skilling, udenbys 4 skilling og posten blev bragt ud mere end en gang om dagen. I 1905 kostede det 5 øre at sende et kort.

*Om de lokale handlende i Beder, Malling og Fulden der udgav postkortene.

Vi viser et udsnit af de bedste.

Nyheder

Historiske byvandringer i Beder og Malling med appen “Opdag Aarhus”

27. oktober 2016

Tag telefonen i hånden og gå en tur i Beder eller i Malling med app’en “Opdag Aarhus”.

Hent appen allerede i dag på Google Play eller App Store

Opdag Aarhus er udviklet af Alexandra Instituttet som en tur-app for Aarhus Kommune.

Tur-appen henvender sig til skoler, foreninger, institutioner og alle byens borgere samt gæster og turister, der gerne vil på tur på egen hånd, men samtidig ønsker et par gode tip.

Med telefonen i hånden kan du nu besøge 19 steder i Malling  og 37 steder i Beder og se gamle billeder fra stederne samt læse om stederne.