Beder og Malling sogne: Udvikling fra 1150- 1884 og efter jernbanens åbning i 1884.

Af Kirsten Williams
Beder – Malling Egnsarkiv

Ca. 1150 – 1884

Foto Beder Kirke ca. 1914

Med sikkerhed er der fast bebyggelse i sognene fra ca. 1150, fordi begge kirker er opført på det tidspunkt. Det er i Valdemar den Stores tid, som regerer fra 1157-82. Beder er hovedsognet, Malling er et anneks til Beder sogn. Ikke desto mindre findes et enestående mindesmærke på Malling Kirkegård. Det er en befæstet kirkegård, en såkaldt folkeborg med et rundt forsvarstårn, der oprindelig har været 13-14 m. højt og med en voldgrav mod syd, øst og vest samt en ringmur. Kirkens mure er særdeles tykke, og har således kunne tilbyde beskyttelse til egnens befolkning mod de vender, der hærgede langs Jyllands kyster. Malling Kirke rummer også et gravkapel etableret i 1708 for slægten Güldencrone, bosiddende på Vilhelmsborg. Når valget falder på Malling i stedet for Mårslet sogn skyldes det sandsynligvis, at der var et sakristi i kirken, som kunne indrettes til begravelse for adelige.

Ser man omkring 1767, i hvilke sogne herregårdene har fæstegods, så ligger Moesgaards mest i Malling og Tranbjerg, mens Vilhelmsborg har det meste af deres fæstere i Beder og Mårslet.

De fire sogne er kendetegnet ved, at byerne er små. Selv om Malling sogn er næststørst, så er der kun små bebyggelser på nogle ganske få gårde, i selve byen 15 bondegårde og 12 husmandssteder, og afstanden til hovedgårdene er forholdsvis ringe. Hver landsby udgjorde et dyrkningsfællesskab mellem alle, der har jord i landsbyen. I årene 1782-92 bliver så godt som alle Moesgaards og Vilhelmsborgs bondelandsbyer udskiftet som en del af landbo reformerne. Ved udskiftningen bliver det tilstræbt, at landsbyernes dyrkningsfællesskab afvikles fuldstændigt, og hver enkelt gård får sin jord samlet på ét sted.

Beskrivelsen af sognene Beder og Malling i Trap 1879 er ikke omfattende: Udover kirkerne er der i Beder en præstegård ,en privat skole og 600 indbyggere; i Malling 1368 indbyggere, en vejrmølle og en skole. Agerbruget er hovederhvervet, der drives ikke fiskeri..

I ”Hvad bedstemor fortalte” står der følgende om Malling:

”Gamle og pjaltede var næsten alle bygninger, den eneste som nogenlunde kunne gå an, var skolen. En høker var der da, der skulle vel forestille at være halvanden. Ingen doktor fandtes der, og der var ingen jordemoder. De skulle hentes henholdsvis ved Starupgaard og sidstnævnte i Fløjstrup. Der fandtes ingen slagter, ingen bager. Skulle man have brød, så skulle det hentes i Beder. Det vil sige, det var kager og tvebakker og sådant noget. Der var dog en vindmølle, så folk kunne få deres korn malet. Breve og Aviser blev besørget med diligencen, der kørte fra Odder til Århus.”

Norsminde havn

I 1830érne inddæmmer man Kysing sø, og fra Norsminde havn bliver der udskibet betydelige mængder gods. Norsminde Havn nævnes første gang i 1272, hvor kong Erik Menved overlader retten til at kræve told og andre afgifter ved Norsminde til biskoppen i Århus. Det vides ikke, hvor længe der har været handelsplads, men købmand Hans Broge fra Århus annoncerer i 1858 med, at Norsminde Pakhus er til købs eller leje. Hans Broge importerer bl.a. tømmer, der bliver losset i havnen og derefter slæbt op til tørring. Eksporten er smør. Sejladsen til Tunø og Samsø med personer og forbrugsvarer udgår også fra Norsminde. Derudover bliver der fragtet stykgods til andre kystbyer f.eks. Saksild, Bovlstrup og Hou.

Norsminde havn er på dette tidspunkt begunstiget af god vanddybde og ikke mindst, at havnen ligger godt i læ. Også fra den sydlige del af Ning Herred er det naturligt at benytte Norsminde frem for Århus bl.a. på grund af det farlige område ved Skidenpyt (Højbjerg), hvor man risikerer overfald. Vi skal helt frem til 1814, før trafikken på Århus Havn bliver større end på Norsminde.

Sognegrænser Beder og Malling
Sognegrænser Beder og Malling

 

Udviklingen i Malling efter jernbanens åbning i 1884. 

Udviklingen i Beder efter jernbanen.

Klik på de blå linjer for at læse mere

Afslutning.

Til trods for at de to sogne Beder og Malling har haft samme kirkelige tilknytning (Malling anneks til Beder Sogn), og de har været en del af samme kommune, så har de set på hinanden som konkurrenter. Selv en helt fornuftig sammenlægning af Beder Idrætsforening og Egelund Idrætsforening, Malling i 1977 giver anledning til megen skepsis, til trods for at det giver langt bedre forhold for begge parter. Skulle man nu være sammen med ”arvefjenden”?

De mange tilflyttere i begge byer synes ikke at have overtaget den aversion, men helt væk i de gamle familier er den nu ikke.

Vi skal nok forestille os, at det modsætningsforhold er udtalt, da jernbanen bliver etableret. Vi kan også konstatere, at de to byers udvikling er meget forskellig i hvert fald op til tiden omkring 1940. I Malling er der en koncentration af større industrier med en for den tid stor arbejdsskare; jernbanen er en klar forudsætning for denne vækst. Beder har færre forudsætninger fra start, da der kun er halvt så mange indbyggere som i Malling. Mindre virksomheder og handel giver ganske enkelt ikke samme vækstbetingelser som industri. Først i 2008 er der flere indbyggere i Beder end i Malling.