De første år i Beder

Fortalt i 2011 af arkitekt Mogens Brøchner Nielsen. (f. 12.05.1938 d. 18.05.2016)

 

Jeg er blevet opfordret til at beskrive hvordan de første år forløb, i det Beder jeg mødte, da jeg for 42 år siden flyttede hertil sammen med min kone Birgit og vores to børn på ½ og 4 år. Da 42 år jo er en længere periode, og da jeg ikke har nedskrevet datoer på de hændelser, jeg beskriver efterfølgende, og navnene på de mennesker der deltog, må jeg lide på min hukommelse og undskylde eventuelle fejl.

 I 1968 fik jeg arbejde hos det daværende arkitektfirma Møller og Wichmann i Beder og fandt, at selv om Beder på det tidspunkt var en mindre landsby under udvikling, var den attraktiv. Den var omgivet af en fantastisk natur og med stranden tæt på. Da Birgit og jeg på det tidspunkt boede i Egå nord for Aarhus, bestemte vi os til at flytte til Beder. Vi fandt, at de rækkehuse, der var under opførelse på Engdalgårdsvej, passede os fint, og flyttede i efteråret 1968 ind i et af enderækkehusene ud mod det område, der senere skulle blive en dejlig park.

Da vi flyttede hertil, var Beder en landsby på omkring 400 indbyggere med flere gårde, butikker langs den gamle Oddervej, et nedlagt andelsmejeri i smuk klassisk bygning, en kirke og mange villaer. En klassisk landsby der nu var under forandring og ved at blive en forstad til Århus. Et stort område nord for Kirkebakken var under udbygning til et større boligområde med villaer mod øst og rækkehuse mod vest, adskilt af et større friareal, der senere skulle blive til en herlig park. Ret hurtigt blev der etableret et butikscenter og bygget en ny skole, men så var det også slut. Ingen havde åbenbart tænkt på, at tilflytterne var unge familier, med de behov de nu engang har.

Vi var en mindre gruppe af nye tilflyttere, der tabte tålmodigheden, og af den årsag begyndte at finde sammen, for om muligt i fællesskab og i samarbejde med andre at råde bod på manglerne. Det førte til nedenstående aktiviteter, der alle fandt sted indenfor en kort årrække.

Efter at vi havde fået ny en skole i Beder, lå de gamle velbyggede skolebygninger ubenyttede hen og gik langsomt i forfald, hvorefter kommunen bestemte, at de skulle rives ned. Det var vi nogle personer, der ikke var enige i, og her husker jeg særligt arkitekt Bente Lindstrøm. Vi fandt sammen for at drøfte hvad vi manglede i Beder og hvad bygningerne egnede sig til, hvorefter vi udarbejdede et forslag og sendte til Aarhus Kommune. Ret hurtig meddelte kulturrådmand Thorkil Simonsen, at han ville komme ud og snakke med os. Resultatet af dette møde og af vores anstrengelser blev, at der blev bevilliget midler til at istandsætte bygningerne og indrette hovedbygningen til ungdomsklub, Lærerindeboligen til legestue og forstanderboligen til bibliotek, under forudsætning af, at der blev oprettet bestyrelser til at forestå driften af ungdomsklubben og legestuen.  Funktionerne er her stadig ca. 40 år efter. Det viser jo tydeligt at det var rigtig set.

At vi fik dette op at stå, gav lyst til nye opgaver. Da det virkelig begyndte at presse på med at få børnene passet, blev der nedsat en bestyrelse, som havde som mål at få oprettet en børnehave som en selvejende institution. Her husker jeg særligt Kurt Simonsen og fru Vigand Mathiesen som meget engagerede personer. Dette arbejde lykkedes også, og børnehaven har siden vist sin berettigelse, ved i dag at fungere som en af børnehaverne i Beder.

En af de aktiviteter jeg husker bedst, og selv var en del af, var store plantedag som fandt sted 24. april 1971. Det var en oplevelse at se grupper af beboere i gang med at forskønne vores nærområde, ved at plante vejtræer langs flere mindre kommuneveje, de nye boligveje i Beder og på butikstorvet. Den smukke alle langs Fuldenvej fra Oddervej til Fulden, alle træerne fra Langballe til Hoverivej, langs Vilhelmborg Alle og langs Skoleparken i Beder samt Lindetræet og kastanjetræerne ved Engdalgårdsvej og træerne på butikstorvet i Beder, blev alle plantet af beboerne selv på denne spændene dag.

Ideen og organiseringen af dette store arbejde blev taget af arkitekt Ib Møller fra Tegnestuen Møller og Wichmann, forstander Bent Klougarth fra Beder Gartnerskole og Johannes Sejersen formand for Beder og omegns Ungdomskreds. Selve plantningen blev udført i samarbejde med handelstandsforeningen og flere grundejerforeninger og med stor økonomisk og moralsk støtte fra Aarhus kommune, der viste deres store interesse ved at betale træerne langs vejene.

Et andet stort projekt var starten på Idrætscentret Egelund. Ca. 10 dage før kommunesammenlægningen den I. april 1970 spurgte arkitekt S. Wichmann fra Møller og Wichmann, om jeg havde mulighed for at hjælpe med til i hast at tegne et klubhus med omklædningsrum, cafeteria og skydebane til et nyt idrætscenter, der skulle anlægges ved Egelund. Der blev tegnet dag og nat i en hel uge, og umiddelbart før kommunesammenlægningen blev tegningerne godkendt af sognerådet og arbejdet igangsat. Som jeg husker, blev arbejdet i starten udført af frivillig arbejdskraft godt hjulpet af entreprenør Søren Petersen i Beder. Sideløbende med dette arbejde, arbejdede nu afdøde Jørgen Andersen fra Beder, sideløbende med at anlægge tennisbaner i forbindelse med idrætscentret.

I en 4-årig periode i 1970 sad jeg i spejderbestyrelsen, da min søn på det tidspunkt var ulveunge og ung spejder. Der mødte jeg Niels og Karen Blicher, og oplevede deres store angegement indenfor spejderbevægelsen. De har været denne bevægelse en stor hjælp. Jeg trådte ind i bestyrelsen umiddelbart efter at N. Blicher sammen med andre havde færdiggjort den nye spejderhytte ved siden af Egelund. En bygning han også var arkitekt på. Et udtryk for den ånd som herskede i Beder på det tidspunkt.

Endelig har jeg som ansat hos arkitekt Ib Møller, været med i udarbejdelsen af et forslag til arkitektkonkurrencen om Moesgård arealerne langs Oddervej. Det var hensigten, at der på arealerne skulle opføres boligbebyggelse for velhavere. Det var vi meget imod af flere årsager, og anbefalede at disse smukke arealer i stedet skulle benyttes til formål, der henvendte sig til et bredere udsnit af befolkningen. Det forslag vandt ikke, men fik sagen udsat til efter kommunesammenlægningen. Efter mange overvejelser bestemte Aarhus kommune, at der ikke skulle opføres boliger, men i stedet for anlægge en golfbane på arealerne.

Endelig har jeg som ansat hos Ib Møller, arbejdet med at genrejse og omdanne godset Vilhelmsborg til ridecenter.

Det var, hvad jeg kunne finde i min hukommelse om min deltagelse i udviklingen i den periode hvor Beder gik fra at være en mindre landsby til en forstad til Aarhus. Som jeg husker det en meget aktiv periode, hvor mange nye beboere gjorde et stort frivilligt arbejde, for i fællesskab at opbygge en god og funktionel forstad. Selv om der er ting der ikke lykkedes, er det med en vis tilfredshed, jeg tænker tilbage på et rigtig godt og engageret samarbejde.