Beder – set med erindringens øjne

Beder har i tidernes løb forandret sig fra først at være en by bestående af 7-8 gårde og nogle få huse – dernæst til stationsby med mange nyetablerede håndværkere og handlende – og nu til en by i stadig befolkningsmæssig udvikling med forretningslivet koncentreret fortrinsvis omkring Butikstorvet midt i byen.

I 20-ernes og 30-ernes Beder, som Ali Rasmussen og Eigil Kelstrup oplevede den i barndommen og ungdommen, var der en halv snes forretninger og en del håndværkere. Næsten alle havde en svend eller flere + en lærling, og da der også var karle og piger på gårdene, og gartnerskolen altid bidrog med en halv snes unge, ja så var der liv i byen.

Den gamle skole på Kristiansgårdsvej blev bygget i 1891. 0. Jensen Dybkjær beklædte stillingen som enelærer og havde privatbolig i samme hus. Børnene gik i skole tre halve dage om ugen om sommeren. Om vinteren var det mere. Da den nye Beder-Seldrup skole blev bygget i 1930, flyttede lærer Dybkjær med som førstelærer, og der blev ansat yderligere en lærer og en lærerinde.

Ved nedlæggelsen blev den gamle skole solgt til Beder-Malling Spare kasse, der var oprettet i 1871. Da lærer Dybkjær gik af som lærer, flyttede han tilbage til huset hos Sparekassen, hvor han blev en slags forretningsfører.

Imellem den gamle skole og købmanden lå et lille, gammelt stråtækt hus, der boede en mand, som man kaldte for Als-Frederik. Han hed Frederik Christensen og stammede fra Als i Sønderjylland.

Huset på hjørnet var købmandsforretning og har været det siden 1883, da Carl Borup fik skøde på grunden. Frands Jensen købte den i 1912, og senere overtog sønnen Jens Jensen den. Det var en stor og meget alsidig forretning, hvor man kunne købe så at sige alt, hvad man havde brug for i det daglige.

I 30-erne udsendte Jens Jensen et annonceblad,” BEDER-POSTEN”.

Jens Jensen pralede gerne med, at han var den største skatteyder I Beder- Malling Kommune, Jens Torstensen i Malling var nr. 2. Næste år var det omvendt, det blev dengang brugt som en slags soliditetsmåler.

Fra Ali Rasmussen var 10-12 år var han ansat som bybud hos Frands Jensen. Der er stadig købmandsforretning, og huset ser næsten ud som dengang. Hvor der nu er butik, var før et pakhus med port, hvor man kunne køre ind i garden og hejse korn og foderstoffer op på loftet.

Huset ved siden af – langs landevejen – var oprindelig opført som ølbryggeri. I mange år efter nedlæggelsen var der stadig en perron uden for huset, til stor fornøje1se for skolebørnene, der fik sig en daglig løbetur hen ad perronen – forbi frøknerne Callissens vinduer, de boede til leje der en overgang. Senere blev huset købt af Frederik Karlby. Her fik byens telefoncentral til huse indtil nedlæggelsen i 1970. Erna Michelsen, som var den sidste centralbestyrer, bor stadig i huset.

Michelsens hus i Beder, med autoværksted og benzintank ca. 1920-1925. Fra venstre: Søren Nielsen (chauffør hos Frands Jensen), Ove Michelsen, Rasmus Eskesen, ?, Mikkel Michelsen. Bemærk huset til højre, hvor rampen fra det tidligere byggeri endnu er Michelsens hus i Beder, med autoværksted og benzintank ca. 1920-1925.
Fra venstre: Søren Nielsen (chauffør hos Frands Jensen), Ove Michelsen, Rasmus Eskesen, ?, Mikkel Michelsen.
Bemærk huset til højre, hvor rampen fra det tidligere byggeri endnu er

I det hus, hvor der nu er damefrisør, var der en meget alsidig forretning. Mikkel Michelsen var både urmager, cykelhandler og cykelsmed. Senere kom hans søn Ove Michelsen til, og så blev der også autoværksted og el-installationsværksted der.

De fleste huse langs landevejen har næsten alle været håndværker- eller forretningsejendomme.

Næst efter boede Bødker-Posten. Vilhelm Petersen var udlært på den anden side af gaden og startede senere værksted selv. Foruden at være bødker var han også post med rute i Beder by, Fulden og Seldrup. Huset, der nu beboes af Kirsten Klougart, kaldtes for “Marens Mors Hus”, et navn som forstander Niels Klougarts børn gav huset, da bødkerens datter Maren tjente på Gartnerskolen.

I det følgende hus langs vejen startede bager Peter Dehnhardt bageri i 1875, og der har været bageri i huset, indtil butikscentret blev åbnet, så bev forretningen nedlagt. Huset benyttes nu alene til beboelse.

Maler Aksel Truelsen havde forretning i det næste hus, hans far havde malerværksted der før ham, det var en fin forretning med både svend og lærling. Det var Aksel Truelsen, der fik til opgave at dekorere det indvendige i forsamlingshuset, da det blev bygget i 1906.

Slagter Jens Peter Weis startede slagteri og slagterforretning i 1889. I 1907 overtog sønnen Christian Weis forretningen, og han havde den, indtil slagter Rudolf Weng købte og drev den indtil 1932. Forretningen blev nedlagt, da den sidste ejer Anker Andersen døde.

Skrædder Frank Nielsens hus er ret nyt – i forhold til de andre langs landevejen, der er byggede før århundredskiftet. Da Frank Nielsens far, Peder Svendsen Nielsen holdt op som skrædder, byggede han huset som aftægtsbolig. Senere var der en kort overgang Privatbank i huset, indtil banken flyttede op på butikstorvet. Birgit og Erik Nielsen ejer huset nu.

Den gamle dyrlægebolig blev bygget i 1886, hvor dyrlæge J. Jacobsen fik skøde på jorden. Han havde praksis i Beder til først i 20-erne. I et udhus var der plads til hesten og en gig, den brugte han, når han kørte ud og tilså dyrene. Datteren Elna underviste i klaverspil, hun kom bl.a. til præsteboligen for at lære Eigil Kelstrup at spille. Det lykkedes ikke rigtig, men det var ikke hendes skyld.

Efter et par ejerskifter købte Harry Ejlertsen huset og indrettede barber- og frisørsalon. Han bor stadig I huset.

Damgården, hvoraf kun stuehuset er tilbage, har været fæstegård under Vilhelmsborg, men har været drevet af slægten Pedersen i flere generationer. Den blev frikøbt i midten af forrige århundrede. Gården lå i sin tid længere over mod Byvej, men blev flyttet op til den nye landevej i 1866.

Martin Pedersen ejede gården. Derefter fik sønnen Svend den. Hans enke Grethe Pedersen bor stadig i stuehuset.

Byens skomager hed Otto Petersen, han havde værksted og skotøjsforretning, men solgte også tobak og slik. Senere fik Marie Petersen forretningen, hun var enke efter den gamle mejeribestyrer i Beder.

Warnic Jensens hus er oprindelig bygget som aftægtshus til gårdejer Frands Rasmussen fra Beder Gammelgård. Den lå på hjørnet af Byvej og Kirkebakken, hvor nu Butikscentret ligger. Beder-Malling Kommune købte gården i 1965 af Jørgen Nielsen, bygningerne blev revet ned, og jorden udstykket til det, der i dag er Skoleparken.

Jacob M. Foghs gård, mens den lå ved bydammen i Beder. Nedrevet i 1897 og opført på marken, det nuværende "Engdal". Jacob M. Foghs gård, mens den lå ved bydammen i Beder.
Nedrevet i 1897 og opført på marken, det nuværende “Engdal”.

Der lå ialt 3 gårde, hvor butikscentret er, ud mod gadekæret lå Jacob Foghs gård. Den blev i 1897 flyttet ud til sin nuværende plads for enden af Engdalgårdsvej nord for byen. Samtidig blev den midterste gård opkøbt og sammenlagt med Foghs gård. I dag er jordene udstykket til kvarteret omkring Engdalgårdsvej og Vilhelmsborgvænget.

Jacob Fogh, der i mange år var sognefoged i Beder, solgte sin gård og boede de seneste år i den gamle central, der lå ved siden af bydammen, – på den vestlige side af landevejen.

På hjørnet, hvor Foghs gård havde ligget, var der i mange år gartneri. Gartneren hed Jens Bach, han boede i huset sammen med sin mor. Han havde en kæmpehave ved huset, men desuden ejede han en strimmel jord fra Byvej og op til Beder Kirke. Jorden havde tidligere tilhørt Beder Kro.

På den anden side af krydset har der i mange år været en karetmager. Først var det Søren P. Pedersen, og siden hans søn Holger Pedersen, der drev karetmagerværksted. Han og hans kone bor stadig i huset

Bag ved Bydammen lå Beder Mølle, det var en vindmølle, som brændte i 1906, og den blev aldrig opført igen. Det moderniserede stuehus ligger stadig bag ved dammen.

Gadekæret var en farlig legeplads. Det skete da også, at en dreng faldt i og var tæt på at drukne. En rask smedesvend hørte, der var noget galt, og fik ham reddet i sidste øjeblik.

Ved siden af gadekæret var der omkring 1900 et maltgøreri, det ejedes af Martin Pedersen på Damgården. Maltgøreriet blev nedrevet omkring 1917. Der blev senere bygget aftægtsbolig til Kirsten Pedersen.

I Glysing Jensens hus var der tre lejligheder. I den ene boede strikkemanden, han havde en strikkemaskine og lavede strømper og andre ting for folk. Han var tillige fiskemand. Her har også engang været telefoncentral.

Hvor nu Damgårdsalle munder ud ved landevejen, lå et gammelt stråtækt hus. Imellem smeden og dette bus gik før i tiden vejen til Vilhelmsborg. I 1916 blev telefoncentralen flyttet til huset, centralbestyreren hed Hilda Petterson. Huset blev nedrevet sidst i 50-erne.

Huset mellem smeden og gadekæret i Beder. Her var telefoncentral fra 1916 til 1943. Huset nedrevet ca. 1958 Huset mellem smeden og gadekæret i Beder. Her var telefoncentral fra 1916 til 1943. Huset nedrevet ca. 1958

Gadekæret blev i mange år brugt som drikkested for heste og køer, men om vinteren var det byens børn, som havde morskab af det. De sejlede med isskuder og løb på skøjter, indtil de kom fra mejeriet og hentede is til at køle mælken ned med. Ishuset ved mejeriet var isoleret med tørvestrøelse eller savsmuld. Man kunne have isstumper til langt hen på sommeren.

Forsamlingshuset blev opført i 1906 af en kreds af borgere i Beder. Indtil det blev nedlagt, var det samlingsstedet for omtrent alt, hvad der foregik i byen. Det var simpelthen byens kulturhus, hvor der var møder, baller, gymnastik, danseskole. Senere blev der afholdsrestauration. Nu er der trædrejeri og beboelse i ejendommen.

Vognmand Søren Peter Pedersens hus hører også til et af de ældste huse. Fra starten var der bødkerforretning, Bødker-Posten havde lært der. I mange år derefter var der stort gartneri.

I det næste hus har der været endnu en købmandsforretning. Under krigen kom købmand Jens Jensen i økonomiske vanskeligheder. Han købte et stykke jord af Ali Rasmussens far og byggede et mindre hus, hvor han startede ny butik. Forinden havde han i en kort periode indrettet butik i en barak på grunden.

Ali Rasmussen er født i det hus, han bor i. Hans far købte det i 1905, da var huset omkring 50 år gammelt. Niels K. Rasmussen var tømrer og snedker, men derforuden var han også landpost. En stilling han overtog efter sin far i 1908. Snedker-Posten , som Niels Rasmussen kaldtes, havde ruten fra præstegarden til Fløjstrup og Mariendal. Ved præstegården var han kl. 7.30, præsten var glad for at få post så tidligt. Senere, da den nye skole blev bygget, var lærer Dybkjær den første på postruten. Det lettede godt nok på rygsækken, når posten havde været de to steder, hvor de fik lige så meget post, som den halve rute i øvrigt.

Gartnerskolen ejer det næste hus. Det var oprindeligt bygget af Niels Rasmussen som aftægtshus til hans mor. Det er nu pedelbolig til Gartnerskolen. Den gamle oprindelige gartnerskole er revet ned sidst i 60-erne.

Skrædder Frank Nielsen havde forretning i det næste hus. Den var startet af hans far, Peder S. Nielsen. Skrædderværkstedet var i kælderen, mens der ovenpå var manufakturhandel. Det var en stor forretning med mange ansatte, folk kom helt fra Århus for at få syet tøj.

Beder har i mange år været kendt for den kønne alle af træer langs landevejen. Under besættelsen blev træerne fældet, det var der to grunde til. Dels for trafikkens skyld, men også fordi folk manglede brændsel. Under arbejdet med fældningen tog arbejderne det ikke så nøje med, om grenene røg ned og tog el-ledningerne med. For så gik lyset nemlig ud på gartnerskolen, som tyskerne havde besat. Efterhånden var det dog sket så tit, at de måtte passe på, at tyskerne ikke forbød fældningen.

Beder Havebrugsskole - nu Gartnerskole - ca. 1910 Beder Havebrugsskole – nu Gartnerskole – ca. 1910

Kroen i Beder er oprettet i 1885. Det var kromanden i den gamle kro på Bakken, der lod kroen opføre, men han solgte den straks til købmand Niels Olsen. I 1896 købte Niels P. Pedersen kroen, og den var derefter i familiens eje indtil 1939, hvor Kaj Berg overtog den. I 1970-erne blev kroen nedlagt. En kreds af interesserede beboere ville gerne gøre den tidligere kro til beboerhus, men trods mange anstrengelser blev kroen solgt til anden side, og i dag er den indrettet til ejerlejligheder.

I Bagbyen lå gårdene. De er nu alle nedlagte og jorden udstykket.

Kristiansgården, hvoraf stuehuset er fra 1853, blev bygget af Mikkel Hasle Kristiansen. Men den har været i familiens eje eller fæste lang tid før, idet hans bedstefar Hans Petersen nævnes i 1787. Udbygningerne er genopført efter en lynbrand i 1912. Den sidste ejer, Ove Jacobsen, har for få år siden opført et nyt stuehus tæt ved gården, som derefter er solgt til Århus Kommune.

Eskegården blev frikøbt fra Vilhelmsborg i midten af forrige århundrede. Kun stuehuset er tilbage, på jorden er bl.a. bygget det nye plejecenter, der har fået navn efter gården.

Svendgården hed i daglig tale “Øvlis gård” efter ejeren. Bygningerne står der endnu og bliver brugt til fritidsaktiviteter for børn og unge.

På Byvej lå også det første andelsmejeri, som blev bygget i 1886. Det blev afløst af et nyt og større mejeri i 1930. Der hvor der i dag bl.a. er postkontor på Kirkebakken.

Et par gamle huse og sprøjtehuset på Byvej er blevet revet ned for at give plads til varmeværket.

På hjørnet af Kirkebakken og Byvej lå i sin tid et stråtækt hus, som man kaldte for “Sømandshuset”. Sømand Martin Gundersen fra Norge giftede sig med en pige fra Bisgard, og efter at have boet på de kanter nogle år købte han huset i Beder. Deraf navnet. Huset brændte omkring 1930, hvorefter slagter Rudolf Weng byggede slagteri og slagterforretning på grunden. I dag er det overtaget af arkitekt Niels Blicher, der har tegnestue i slagtehuset, mens forhuset er lejet ud.

Op mod kirken var der før i tiden ingen huse. I 1930 blev præstegårdsjorden udstykket til 6 husmandsbrug, og den nye kommuneskole blev bygget. Det nuværende bibliotek og Ungdomsklub. Præstegårdens udlænger blev nedrevet.

Beder-Seldrup skole. Skolen blev bygget 1930, på jord udstykket på Præstegården. I dag er skolen indrettet til Bibliotek, Legestue og Ungdomsklub Beder-Seldrup skole.
Skolen blev bygget 1930, på jord udstykket på Præstegården.
I dag er skolen indrettet til Bibliotek, Legestue og Ungdomsklub

Præstegården havde stort landbrug på 90 tdl., som var forpagtet ud. En overgang til forskellige gårdmænd i Beder.

Præsten, Hans Kelstrup, kom til Beder i 1917, to dage efter at Eigil Kelstrup var fyldt 6 år. De kom fra Brøndum ved Varde.

Eigil Kelstrup gik kun I Beder Skole i en måneds tid, så blev han flyttet til Katedralskolen i Århus. Og det betød, at han var hjemmefra det meste af dagen. De var fire brødre fra præstegården, der gik i skole på samme tid i Århus.

Om sommeren cyklede de, men ellers foregik transporten med toget fra Beder kl. 7.05. De var ofte I sidste øjeblik, så der var fart på, når de ad Byvej rundede hjørnet ved Kristiansgården. Så sagde Anton Larsen: “Nu skal vi op – nu kommer præstens drenge”.

De havde en god ven i stationsforstander Andersen. for det skete, når toget skulle til at køre, at han lige gik hen for at se ned af stationsvejen. Og kom der så nogen løbende, fik han togføreren til at holde de her 20 sek., så de nåede at komme med.

Een af de flinkeste togførere var barber Ejlertsens far, han var også med på det hold, som ventede lidt på de sidste.

Da præsteparret havde stor familie på begge sider, var der om sommeren stort rykind i præstegården. Der var god plads – også i den store have.

Pastor Kelstrup betjente både Beder og Malling Kirker. Ali Rasmussen kørte ham en overgang fra den ene kirke til den anden. Pastoren var af den rouge type, så en søndag, han var lidt sent på den til gudstjenesten i Malling kl. 14, sagde han til Ali, at de godt kunne tage den lidt med ro, for der skete jo ikke noget, før de var ankommet til kirken.

Anders Sørensen fra Fulden, som gik under navnet Goliat, kom ofte syngende ind i præstegården og ville sove der en nat. Det var forpagteren, der tog sig af ham, fik hans kniv og tændstikker, og så sov han rusen ud i kostalden. Næste morgen fik han sine ting tilbage og forlod præstegården. Til tider hjalp han dog præsten med havearbejdet.

Præsteparret tog megen del i ungdommens fritidsliv og var således i 1922 med til at stifte Beder og Omegns Ungdomskreds. Der var på det tidspunkt startet en ungdomsforening, hvis formål var sport og baller. Den nye forening tog sig mere af den åndelige side af sagen.

Nede ved skoven, ved vejen til Rockballe Mølle, foregik den idrætslige side af ungdommens fritid. Der var Beders stadion i de tider. Foreningen hed Beder Boldklub, der var adskillige fodboldhold, der dystede der. Banen havde vist ikke de reglementerede mål, den var simpelthen så stor, som nu græsmarken var lang. Det var især unge fra Beder, der spillede fodbold, suppleret med karle fra Malling og Mårslet, ligesom Vilhelmsborg altid var god for en to-tre fine spillere. Der var et par stykker af dem, der senere kom på landsholdet.

Præstens søn, Niels, var en tid med i Beder Boldklub. Han havde ikke fået job efter eksamen og opholdt sig derfor i præstegården. Han var som de øvrige brødre meget fodboldinteresseret og var en god målmand. Når man i Beder Boldklub var i bekneb for en god mand eller to, skete del, at Niels Kelstrup tog et par kammerater med fra Århus, de havde lige tid til at hjælpe Beder-folkene en søndag formiddag.

Om søndagen blev der ofte holdt sportsstævne på pladsen med mange tilskuere. Også pastor Kelstrup og lærer Dybkjær, som engang var tyet op i et træ for bedre at kunne se, hvad der foregik på banen. Men grenen var for tynd, så han faldt ned – med nød og næppe undgik Frank Nielsen at få ham i hovedet.

Fodbold var kun for voksne, der var ikke nogen egentlig bestyrelse. Holdene blev sat rundt omkring på karlekamrene om aftenen.

Drengene måtte klare sig selv, så de sneg sig ind, hvor der var en stump græs at spille fodbold på. De fik lov at spille på Damgårdens toft eller bag Svendgården. Var de først kommet ind, bed de sig fast. Men det blev dog for meget for Øvli Jensen på Svendgården, da drengene en dag sparkede bolden i rumpen af en hest, så den rev sig løs og rendte ud af indhegningen. Så blev de jaget ud med fynd og klem og måtte påny på jagt efter at sted at spille. Spilleplanen og holdopstilling blev aftalt i skolen.

Også gymnastik arrangerede børnene selv om vinteren. De fik ofte Svend Pedersen fra Damgården til at lede dem. Eller de fik en aftale med et par elever fra Gartnerskolen, der var altid et par stykker, som havde været på delingsførerkursus. Værten i forsamlingshuset var large og lånte dem ofte salen gratis.

Beder Boldklub ca. 1922. Nederst fra venstre: Hans Nielsen,Malling, Niels Kølstrup, Beder, smedesvend C. Christensen, Beder. Anden række: Grd. Svend Pedersen,Beder, en elev fra Wilhelmsborg, Malermester Gam, Mårslet. Tredje række: to elever fra Wilhelmsborg, Anker Jacobsen, Beder, Jens Chr. Dybkjær, Beder, bagersv. O. Pedersen, Beder. Beder Boldklub ca. 1922.
Nederst fra venstre: Hans Nielsen,Malling, Niels Kølstrup, Beder, smedesvend C. Christensen, Beder.
Anden række: Grd. Svend Pedersen,Beder, en elev fra Wilhelmsborg, Malermester Gam, Mårslet.
Tredje række: to elever fra Wilhelmsborg, Anker Jacobsen, Beder, Jens Chr. Dybkjær, Beder, bagersv. O. Pedersen, Beder.

Vinterens leg foregik på isen på gadekæret, eller på en kælkebakke ved Vilhelmsborg. Der mødtes skolebørnene både fra Beder og Mårslet. Om søndagen var de der hele dagen. De to små baronesser fra Vilhelmsborg kom ofte ud og var med i legen. De fik plads på de gode kælke.

På vejen fra vejkrydset til skoven lå de tre hvide huse, som man sagde. I det ene boede de tre søstre Callissen, i et andet en skæg gammel fyr ved navn Morten Riis. Han havde haft en gård, var gået på aftægt og var nu vurderingsmand for brandforsikringen. Han kørte rundt og opkrævede penge hvert halve år og holdt i det hele taget styr på det foretagende.

Morten Riis røg lang pibe, og som bydreng hos købmanden kørte Ali Rasmussen ned med tobak til ham. Fire pakker á 500 gr. ad gangen, de fyldte en hel kurv. Han fik selvfølgelig kvantumsrabat, men ikke mange dengang kunne købe så meget tobak på een gang.

Tæt ind til skoven ligger “Frydendal”, et restaureret stråtækt hus. Det var i sin tid arbejderbolig til Vilhelmsborg og er nok 1500 år gammelt. Huset kaldtes i folkemunde for “Brok”, sikkert udsprunget af at der i sin tid var mange grævlinge i skrænten bag ved huset.

På den anden side af vejen lå Beder Savværk og et stort gartneri, som nu Johannes Kold ejer. Op mod smeden var et tømmerværksted. Det havde tidligere været en lille landejendom.

På Stationsvejen lå kun få huse i 20-erne. Det ene ejedes af murermester Jens Peter Nielsen. Af en regning fra murermester Nielsen i 1924 fremgår det at timelønnen for en murer var 1.50 kr. En cementsten kostede 4 øre, Nielsen lavede dem selv i en form med plads til 4 sten ad gangen.

I et dobbelthus boede snedker Niels Borup, i den anden ende Simon Laursen. I de andre huse boede gartner Steen, og den tidligere forstander på Gartnerskolen P. Henriksen havde aftægtsbolig på vejen.

I Centrum, hvor der nu er manufakturhandel, var der i sin tid barber, senere fik Frands Jensen butikken til udstilling af støbegods.

På vejen til Malling – før den gamle kro – lå byens anden store købmandsgård. Der var også tømmerhandel. Også een af de forretninger, der blev startet i forbindelse med, at banen kom. Senere blev der smedeværksted og sliberi, nu er der lejligheder i ejendommen.

Den gamle kro på Bakken er sandsynligvis oprettet i 1852, hvor Jens Peter Schov fik skøde på jorden. Kroen havde kgl. privilegium. I 1860 købte Peter Sørensen kroen. Han var året før kommet fra Astrup Overgård, som han havde efter sin far. Kroen bliver nedlagt i 1885. Huset ser ud, som da det blev bygget, kun rejsestalden er fjernet.

Mangt og meget er forandret siden Ali Rasmussen og Eigil Kelstrup var børn og unge i Beder. De fleste forretninger er nedlagte. Til gengæ1d er byen vokset betydeligt, da byboerne i 1960-erne søgte roligere omgivelser i Beder.

Og udbygningen fortsætter den dag i dag.

Tilbage til: “Liv og levned…..”

Der er lukket for kommentarer.

Udstillinger

Udstilling på Eskegården: Malerier m.m. modtaget i 2018

21. februar 2019

Egnsarkivet har i 2018 modtaget mange malerier med mere.

Fotos af disse malerier, samt af en akvarel og et foto (100 x 130 cm) af elever fra Landbrugsskolen kan ses på Eskegården.

Vil du gerne se de originale billeder, er du velkommen på Egnsarkivet i åbningstiden, der er torsdage

i tidsrummer 09.00 – 12.00 og 18.00 – 21.00

Juleudstilling på Eskegården

22. november 2018

UDSTILLINGEN ER AFSLUTTET

Opsat 22. n0vember 2018

Julen nærmer sig og arkivets juleudstilling er sat op på Eskegården.

Motivet er eksempler på julekort fra 1900 til 2017.

Nyheder

Orienteringstavle ved Åle Katrines hul

21. juni 2018

Læs om den nye tavle og se billederne. Klik her