Det organiserede idrætsliv i Beder-Malling

At spille bold og lave gymnastik er absolut ikke en ny ide, heller ikke i Ajstrup-Malling-Beder området; men hvor lang tid er det egentligt siden, man begyndte på det her? Hvornår idrætten startede i sin uorganiserede form, er umuligt at sige helt præcist, men vi ved, hvornår idrætten blev organiseret, altså hvornår de første foreninger i området blev stiftet. Der har været flere end dem, jeg her nævner, men netop disse udvalgte fortsatte med at eksistere i en årrække og kom til at danne grundlag for den nuværende forening BMI.

Malling Gymnastikforening, MGF blev som den første forening i området stiftet i 1896. Idrætten i denne forening var, ganske som navnet antyder, gymnastik, og således var det en årrække. I løbet af 30’erne begyndte man med håndbold, og i 1939 kom også fodbold ind under gymnastikforeningen. Badminton kom til for en kort bemærkning, og i 1966 kom endnu en idrætsgren på programmet. Det var svømning; men dette var så dyrt, idet man måtte tage ind til svømmehaller i Århus, at foreningen søgte tilskud fra kommunen – og fik det.

Dilettant i Malling Gymnastikforening 1947 Dilettant i Malling Gymnastikforening 1947

 

Malling Boldklub, MB blev dannet i 1906, og så havde mallingenserne også mulighed for at få spillet lidt fodbold. Men MB kunne ikke få det hele til at løbe rundt rent økonomisk, og i 1939 blev MB optaget i Malling Gymnastikforening, som en selvstændig afdeling under denne.

Badminton holdt sit indtog i byen i 1939. I første omgang var det tilsyneladende under MGF, men allerede i 1943 blev der dannet en selvstændig badmintonforening. Det startede, siges der, som en forening for “de fine” – sandt eller ikke – det kan i hvert fald ikke undre, at spillet i begyndelsen ikke blev særligt udbredt, da muligheden for indendørssport var meget beskeden.

Beder Gymnastik- og Ungdomsforening, BG & U blev stiftet i 1918. Det var dog ikke den første forening i Beder. Tidligere havde der eksisteret en boldklub, Beder Boldklub, som havde holdt til ved Vilhelmsborg. Denne boldklub blev tilsyneladende opløst og indgik i Beder Gymnastikog Ungdomsforening i 1918. BG & U var i begyndelsen ikke kun en idrætsforening. Der blev dyrket gymnastik, spillet fodbold og senere også håndbold; men en anden side af foreningen var dilettantteater, klubaftener, filmforevisning og foredragsaftener.

I 1952 var de idrætslige aktiviteter dog så dominerende, at foreninger tog navneforandring til Beder Gymnastikforening, BGF. I vinteren 1952/ 53 startede foreningen op med badminton.

Ajstrup Gymnastik- og Ungdomsforening, AGU var den yngste af de gamle foreninger. Den blev stiftet d. 14. maj 1943; men idrætten i Ajstrup har været organiseret mere eller mindre allerede tidligere. Også AGU havde andet end idræt som ærinde – dilettant, teater, film, foredrag og folkedans var yndede vinteraktiviteter.

Fra starten af blev der spillet håndbold og lavet gymnastik, men også andre aktiviteter kom til. I 1959 hentede klubben således en atletikinstruktør udefra til klubben, i 1960 begyndte man at spille volleyball og sendte egne medlemmer på volleyballkursus, og endelig i 1960 kom der indendørs håndhold på programmet. Det var et herrehold, som tog turen til Annexhallen i Århus for at træne.

Beder og Omegns Ungdomskreds var og blev en ganske særlig forening. Den blev stiftet i 1922 og var fra starten af slet ikke tænkt som en idrætsforening, men som en kulturel ungdomsforening. Den havde som

Beders og Ajstrups gymnastikforeninger dilettantteater, foredrag, film o. lign. på programmet, men i 1922 var der ingen idræt. Det varede dog ikke så længe, før der blev dyrket gymnastik i Ungdomskredsen.

Ajstrup Gymnastik- og Ungdomsforening ca. 1922 Stående fra v.: Marie Fogh Rasmussen, Anna Rasmussen, ? , Karen Pedersen, Kirstine Holm, Kristence Nielsen. Niels Pedersen siddende Ajstrup Gymnastik- og Ungdomsforening ca. 1922
Stående fra v.: Marie Fogh Rasmussen, Anna Rasmussen, ? , Karen Pedersen, Kirstine Holm, Kristence Nielsen.
Niels Pedersen siddende

 

Til gengæld var gymnastikken den eneste idrætsaktivitet frem til en gang i 50’erne, hvor først håndhold og senere også fodbold blev taget op. I 1966 startede man som i Malling Gymnastikforening med svømning med kommunetilskud, og i 1970 kom også badminton i gang. At idrætten efterhånden var helt dominerende ses af, at Ungdomskredsen tidligt i 1970’erne skiftede navn til Beder Idrætsforening, BIF. I løbet af 70’erne udvidede BIF aktiviteterne til også at omfatte bordtennis, uden at dette dog blev en succes, men den senere volleyballafdeling viste sig at være levedygtig.

I BIF ønskede man først og fremmest at satse på bredden, men efter hånden som tiden gik, deltog foreningens afdelinger i konkurrencer på lige fod med alle andre klubber. Dog forblev både gymnastik og badminton som rene motionsafdelinger frem til 1977.

Det, som i særdeleshed vil blive husket om Ungdomskredsen og senere om BIF, var foreningens ønske om at være sig selv. Mens de andre idrætsforeninger sluttede sig sammen i 1967, holdt BIF sig for sig selv indtil 1977.

Faciliteter var der ikke forfærdelig mange af; men man klarede sig med dem, der var. Fra starten var idræt noget, der foregik udendørs, og i de perioder hvor vejret tillod det. Så græsarealer, store nok til at man kunne optegne baner, var eneste krav. Senere da vintergymnastikken begyndte og i særdeleshed, da badminton startede, rykkede idrætsfolkene ind de få steder, hvor der nu var mulighed for det.

I Malling havde man i begyndelsen nogle græsbaner ved den gamle skole og ved landbrugsskolen, men senere blev der med kommunens hjælp anlagt nogle græsbaner ved Egelund. Placeringen af dette lille “stadion” , som blev indviet i 1939, fik senere en stor betydning for opførelsen af idrætsfaciliteter. Indendørsmuligheder stod det meget ringere til med. Frem til 1959 var den eneste mulighed en lille sal på landbrugsskolen. I 1959 blev den nye skole indviet, og med den kom endnu en lille sal inden for rækkevidde.

I Beder var mulighederne ikke stort bedre. Nogle udendørs arealer ved Vilhelmsborg og ved den gamle Beder skole opfyldte kravene til udendørsaktiviteterne, men indendørs måtte man søge ly på Beder Gartnerskole, indtil der sidst i 60’erne blev bygget en ny skole med endnu en lille sal.

Heller ikke Ajstrup havde store forhold. De udendørs arealer lå i tilknytning til skolen, og indendørs måtte man nøjes med forsamlingshuset.

Fælles for alle foreningerne var tanken om, at foreningerne ikke kun blev dannet for idrættens skyld, men snarere havde en social samlende funktion i de små bysamfund. Nogle af foreningerne havde det direkte med i formålsparagraffen, andre ikke; men alle kastede de sig ud i arrangementer af stor forskellighed. Man deltog i stævner, lavede marchture, tog på udflugter, og frem for alt afholdt man baller. Netop den slags aktiviteter kræver god økonomi, og for at få så meget ud af alt som muligt startede foreningerne så småt med at samarbejde.

I 1955 blev der gjort forsøg på at få sluttet Beder Ungdomskreds og Beder Gymnastikforening sammen til en forening. Dette mislykkedes, og i stedet startede Beder Gymnastikforening et samarbejde med Malling Gymnastikforening og Ungdomskredsen, og dette samarbejde fortsatte i årene fremefter.

Beder Gymnastik- og Ungdomsforening. Pigeholdet ca. 1925 Beder Gymnastik- og Ungdomsforening. Pigeholdet ca. 1925

 

Den 29/4 1964 skete der noget, der fik afgørende betydning for det fremtidige samarbejde mellem foreningerne. Beder- Malling kommunes stadion- og parkudvalg indkaldte alle foreninger med idræt på programmet til møde. Kommunen ønskede at få lavet en ordning for de kommunale tilskud til idrætten. I den forbindelse så kommunen gerne en forenings- sammenslutning, således at alle midler kunne sendes ét sted hen, og derved opnå den bedste udnyttelse af midlerne.

Foreningerne sluttede sig ikke straks sammen, men tanken om én stor forening var der, og den blev absolut ikke fjernere, da projekt Idrætsparken Egelund blev præsenteret i efteråret 1964.

Ideen om Idrætsparken Egelund var en ganske naturlig reaktion på de yderst utilstrækkelige indendørsfaciliteter i området. Ideen var at bygge en idrætshal i umiddelbar nærhed af det gamle og på dette tidspunkt meget forsømte Egelund Stadion. Desuden skulle det gamle stadion laves om, gøres større, og der skulle anlægges ordentlige baner.

Forslag-til-Idrætspark Forslag til idrætspark

 

Med idrætsparken Egelund ville idrætten i området få et samlingssted. Problemet var, som altid, økonomien; men kommunen var velvilligt indstillet, idet jorden ved Egelund var kommunalt ejet og allerede i 1963 var blevet øremærket til idrætsanlæg.

I 2 år tumlede man med planlægning i foreningerne, og i august 1966 lykkedes det idrætsforeningerne, der nu samarbejdede under navnet “De samvirkende idrætsforeninger”;, at få lavet en aftale med kommunen om et anlæg i Egelund. I første omgang kom det kun til at dreje sig om udendørsfaciliteter, idet kommunen ønskede at se, hvordan idrætsforeningerne varetog deres del af aftalen, inden den gav tilsagn om hjælp til halbyggeri.

Den 1/9 1965 blev der af BCE foreslået en sammenlægning af foreningerne, men Ajstrup og Ungdomskredsen afviste med begrundelsen: “Først et fælles sted, så en fælles forening”.

I stedet indgik foreningerne nu i et stadig tættere samarbejde, og dette mundede den 29/11 1966 ud i dannelsen af Hovedforeningen “Egelund”. Hovedforeningen bestod af repræsentanter fra de fem idrætsforeninger, Beder-Seldrup skols Forældreforening, Malling skoles Forældrekreds, Beder Sogns Borgerforening, Malling Borgerforening, Beder-Malling Husmandsforening og Ajstrup Forsamlingshus. Formålet for denne hovedforening var “på bred basis at arbejde for at skabe det bedst mulige grundlag for udøvelse af enhver form for idræt”, og “virke for igangsætning, udbygning og drift af (….) idrætsanlæg med tilhørende sportshal i og omkring “Egelund”-anlægget”.

Dette var ikke nok for BGF og MGF. I Hovedforeningen “Egelund” kørte hver forening stadig sit eget løb, og disse 2 foreninger ønskede én stor samlet forening i området, ganske i overensstemmelse med kommunens ønske. Allerede i foråret 1967 begyndte BGF og MGF med sammenlægningsforhandlinger, og efter et sejt år bar anstrengelserne frugt. Den 30/11 1967 så IF “Egelund” dagens lys. Den blev dannet ved en sammenslutning mellem gymnastikforeningerne Malling, Beder og Ajstrup og Malling Badmintonforening. Beder Ungdomskreds afviste sammenslutningen med den begrundelse, at det ikke var en økonomisk fordel for dem at være med i den store klub, og de ikke mente, at behovet for et idrætsanlæg med hal var så stort, at de ville opgive deres forenings selvstændighed af den grund. Ungdomskredsen betragtede nemlig tilvejebringelsen af en hal som IF “Egelunds” eneste formål.

Den 30/11 1967 bestod IF Egelund af fire afdelinger nemlig gymnastik, håndhold, fodbold og badminton. Hver afdeling arbejdede selvstændigt og var økonomisk uafhængig af de andre, dog skulle hovedbestyrelsen, foreningens øverste myndighed, spørges til råds i forbindelse med større arrangementer.

Foreningen voksede såvel medlemsmæssigt som aktivitetsmæssigt efterhånden som tiden gik, og i særdeleshed i takt med udbygningen af “idrætsparken Egelund”.

Den 13. april 1970 fik foreningen en tennisafdeling, som dog først kom rigtig i gang i 1971, da de første tennisbaner kunne tages i brug. Allerede samme efterår, den 16. september, blev den næste afdeling stiftet, en skytteafdeling. Skytterne havde hidtil, ganske som tennisspillerne, været nødsaget til at tage til de større nabobyer for at dyrke deres sport.

Klubhuset i Egelund 18-4-1971 Klubhuset i Egelund 18-4-1971

 

I 1971 kom der flere nye aktiviteter til, ikke alle med lige stor succes. Der blev lavet et volleyball-hold, men der var ikke så mange aktive, at man ville lave en ny afdeling; i stedet blev volleyball en fast aktivitet under håndboldafdelingen.

Et lille flob skulle der også til. I foråret 1971 stiftede man en helseafdeling, som skulle starte samme efterår; men da efteråret kom, var der ingen medlemmer. Helseafdelingen blev derefter hurtigt glemt som et teknisk uheld.

Den sidste afdeling, der blev dannet under IF Egelund, var bordtennisafdelingen, som blev stiftet den 14. januar 1976. At der ikke blev lavet flere afdelinger under IF Egelund skyldes udelukkende den kendsgerning, at denne forening kun eksisterede i godt endnu et år. Den 20/10 1977, den dag foreningen blev opløst, havde foreningen altså syv afdelinger og knap 1300 medlemmer.

IF Egelund barslede ikke kun med nye afdelinger, men også med flere andre nyskabelser. En af disse var Egelundbladet, som udkom første gang i 1969. Heri orienterede de forskellige afdelinger samt hovedbestyrelsen medlemmer og andre borgere i området om, hvad der foregik i og omkring foreningen.

Hovedforeningen “Egelund” havde et dobbelt formål, for det første at støtte idrætsaktiviteter, for det andet at arbejde for et stort idrætsanlæg ved Egelund. Da IF Egelund blev stiftet, forsvandt det ene formål faktisk af sig selv; for IF Egelund tog sig af alt omkring selve afviklingen af i idrætsaktiviteterne. Dette drog repræsentantskabet konsekvensen af, og i 1968 stiftede man den selvejende institution “idrætsparken Egelund”, hvis eneste formål var “at tilvejebringe, opretholde og drive en idrætshal med tilliggende udendørsarealer til brug for ungdomsarbejde og idræt i Beder-Malling Kommune”. Det nye repræsentantskab havde kun 2 væsentlige ændringer i forhold til den gamle hovedforenings repræsentantskab. Det var for det første, at der var en repræsentant fra kommunen og for det andet, at Beder Ungdomskreds slet ikke var med længere.

Ambitionerne var absolut ikke små. Hvor store de var, ses af den skitse, som foreningen fik et arkitektfirma til at lave. Repræsentantskabet havde dog så megen realitetssans, at man hurtigt indså, at man måtte tage udbygningen etape for etape.

Der skulle penge til og naturligvis masser af dem til bygning af dette anlæg, og dem reddede foreningen sig på højst forskellig vis. Nogle af pengene skulle lånes i kommunekassen, andre hos DIE (Dansk Idrætsforbund); men foreningen var nødt til at have en startkapital. Denne fik foreningen ved at stemme dørklokker, altså en regulær pengeindsamling i området. Andre midler kom fra den frivillige arbejdskraft, og bestemt ikke mindst fra de lokale håndværkere, som stillede både tid, erfaring, arbejdskraft og billige materialer til rådighed.

  1. etape var anlægning af boldbaner og bygning af et klubhus – samt omklædningsrum. Byggetilladelsen blev givet i marts 1969, og selve byggeriet var projekteret færdigt i efteråret 1970. Sådan kom det desværre ikke helt til at gå, men i april 1971 stod klubhuset færdigt, og skytterne kunne rykke ind i kælderen, hvor der var indrettet skydebaner.

Det næste, der blev lavet, var tre tennisbaner. Disse var søgt og bevilget af kommunen i 1970, og i foråret 1971 havde også tennisafdelingen endelig et sted at udfolde sig. Alt syntes at gå som smurt, men held varer sjældent evigt.

Den store nedtur startede i 1970 ved kommunesammenlægningen. Århus kommune overtog naturligvis Beder-Malling kommunes forpligtigelser, men nye lån og flere penge kunne foreningen ikke hente på den konto. Det afgørende slag var dog den nye realkreditlov fra 1971, som gjorde det umuligt at låne penge til idrætsbyggeri. Herefter blev yderligere udbygning af “Idrætsparken Egelund” udskudt i flere år; men drømmen forsvandt aldrig, og den stædighed, hvormed den selvejende institution kæmpede for at nå sit mål, endte med at give succes.

I løbet af 1960’erne steg interessen for idræt drastisk, og sammen med den kom der også flere penge fra forskellig side. Da fritidsloven blev vedtaget i 1968 fik idrætsforeningerne en stærkt forøget mulighed for at gennemføre ungdomsarbejde.

Også foreningerne i Beder-Malling mærkede medlemstilgangen, og det gjorde bare problemet med de manglende faciliteter endnu mere akut.

I 1970 kom Beder-Malling så ind under Århus Kommune, hvor der blev oprettet en fritidsafdeling. Den blev startet med en idrætsplanlægning med principper og retningslinier, som “Idrætsparken Egelund” over hovedet ikke passede til. Århus Kommune besluttede, at alle idrætsfaciliteter skulle bygges i forbindelse med kommuneskolerne, således at skolerne kunne bruge anlæggene om formiddagen, og anlæggene skulle så stå til den frivillige idræts disposition resten af tiden. Hovedprincippet var ideen om genbrug, kommunen ville dermed få den bedste udnyttelse af de penge, som var til rådighed. Dette princip betød en total skrotning af planerne om “idrætsparken”, for det var jo netop alt det, som kommunen ikke ønskede.

Et andet princip var en typisk overgangsordning som følge af kommunesammenlægningen. Det blev nemlig sådan, at det, der var påbegyndt, skulle gøres færdigt, selv om det stred mod hovedprincippet. Det betød at første etape af “Idrætsparken” blev gennemført. Det tredie princip var princippet om “de værdigt trængende”. En stor sal blev opført ved Malling Skole tidligt I 70’erne, og den blev utilsigtet en brik I spillet om, hvor områdets hal skulle placeres.

I 1975 havde kommunen fået lavet en total-planlægning for udbygning af idrætsfaciliteter. Det var på forhånd bestemt, at den ene hal skulle være i Mårslet, men hvor skulle den anden og svømmehallen ligge?

Hele året 1975 gik med hede debatter og mange og forskelligartede forslag, nogle mere velovervejede og realistiske end andre, mens nogle syntes mere at være en protest end et seriøst bud. Et af problemerne var, at det allerede eksisterende anlæg i Egelund var privatejet og tilmed forbeholdt I.F.Egelund. Men efter nogle hede debatter tog man en rask beslutning: Drømmen om at være herre i eget hus skulle opgives, og det eksisterende anlæg overgå til kommunalt eje. Et udkast om overdragelse af anlægget til kommunen lå klar 1/1 1976. Kort tid efter besluttede kommunen, at anlægget skulle placeres i‚ Egelund. I januar 1977 bevilligede Århus Kommune penge til projektets gennemførelse, grundstensnedlæggelsen blev fejret i oktober samme år, og 1. august 1978 stod selve hallen og svømmehallen færdig.

I de følgende år blev anlægget yderligere udbygget, så virkeligheden efterhånden kom til at svare til det i begyndelsen så ambitiøse navn “Idrætsparken Egelund”. Endnu en gang kom sammenlægning til én idrætsforening på tale. Det var I.F.Egelund, der tog spørgsmålet op, med den begrundelse at en forening stod stærkere over for kommunen end to konkurrerende foreninger. Men Beder Idrætsforening ville stadig ikke være med, idet de frygtede at I.F.Egelund ville komme til at dominere i foreningen efter en sammenlægning. Kommunen opfordrede til tæt administration. Samarbejdet kom i gang, og en sammenlægning blev efterhånden en mere og mere naturlig konsekvens. Den blev en realitet på den stiftende generalforsamling i oktober 1977, og navnet på den nye forening blev efter en del debat: “Beder-Malling Idrætsforening”, i daglig tale kaldet BMI.

Den nye forening havde ved stiftelsen næsten 2500 medlemmer fordelt på 7 afdelinger, og var således blandt de 10 største i Århus Kommune. Siden er 4 nye afdelingen kommet til, og medlemstallet ligger i nærheden af de 4000, BMI er dermed den næststørste idrætsforening i kommunen.

En ny hal har i nogle år stået på ønskelisten. Men efter flere års arbejde med undersøgelser af økonomi og projekter, er planerne foreløbig lagt på is, idet behovet for tiden ikke er til stede. Opsparingen i de forskellige foreninger fortsætter dog, så pengene er der den dag, projektet kan startes.

Tilbage til: “Liv og levned…..”

Der er lukket for kommentarer.

Udstillinger

Udstilling på Eskegården: Malerier m.m. modtaget i 2018

21. februar 2019

Egnsarkivet har i 2018 modtaget mange malerier med mere.

Fotos af disse malerier, samt af en akvarel og et foto (100 x 130 cm) af elever fra Landbrugsskolen kan ses på Eskegården.

Vil du gerne se de originale billeder, er du velkommen på Egnsarkivet i åbningstiden, der er torsdage

i tidsrummer 09.00 – 12.00 og 18.00 – 21.00

Juleudstilling på Eskegården

22. november 2018

UDSTILLINGEN ER AFSLUTTET

Opsat 22. n0vember 2018

Julen nærmer sig og arkivets juleudstilling er sat op på Eskegården.

Motivet er eksempler på julekort fra 1900 til 2017.

Nyheder

Bipiber – lavet i Malling

24. april 2019

Vi har fået en forespørgsel på “bipiber fremstillet i Malling.

For at læse mere om det – klik her