Selvstændig

Far er født i 1858 i Løgstør, som den ældste søn og havde desuden 6 søstre. Han kom i lære i Nibe, og arbejdede der som kommis i ca. 7 år. Han ville godt se lidt forandring, men mesteren holdte på ham, og sagde at han altid kunne få mere ved ham. Hans årsløn nåede op det svimlende beløb af 240 kr. plus kost og logi. I 1885 skrev en af hans tidligere venner, som var endt som tolder i Norsminde. Han kedede sig, og ønskede min far skulle komme dertil. Det gjorde han, det er jo ofte kun tilfældigheder, som bestemmer ens livsbane. Købmanden i Norsminde ville sælge. Fatter havde en egenkapital på 500 kroner, hans mor lånte ham yderligere 500 og hans læremester lånte ham også 500. Godt nok troede fatter, at de penge skulle han aldrig betale tilbage, men da denne døde kom dødsboet og forlangte pengene. Det var startkapitalen. I 1886 giftede han sig, for som han sagde, jeg har ikke råd til at spise ude. Han røg kun cigarer til seks øre stykket, dem til syv var for dyre, har han fortalt senere. Det var svært at starte på de betingelser, men det blev en driftig forretning uden det store overskud. Norsminde var et livligt sted, hvor der, var mange fester, især når brandtilsynet dukkede op og skulle efterse, de fik øl samt en lille en alle de steder de besøgte, så når de senere sluttede på kroen var der fest og glade dage, da de allerede var godt pyntet. Det var fester, man snakkede meget længe om i omegnen.

Tilbage til indholdsoversigten

Der er lukket for kommentarer.

Udstillinger

Udstilling på Eskegården: Bredgade fra Ajstrupvej til rundkørslen på Oddervej

3. august 2018

Udstillingen er opsat 2. oktober 2018

 

Udstilling på Eskegården: Beder Landevej (del 1)

24. marts 2018

Udstillingen er slut

Udstillingen er opsat 23. marts 2018.

 Udstillingen denne gang viser Beder Landevej fra Rokballe Mølle og Tyrolerkroen til 

Slagter Weiss Beder Landevej nr. 49 og Snedkerposten Beder Landevej nr. 54.

Vores næste udstilling kommer til at vise den sidste del af Landevejen mod Malling.

Nyheder

Claus Frausing

26. juni 2018

Var feriedreng i Malling 6 uger hver sommer. Det startede i 1947, da han var 8 år og fortsatte frem til han blev 17 år.
Læs mere her