Kalender 2015 november

Fabrikant Frederik Aabye Madsen Fabrikant og Savværksejer 1890-1973

Fr. Aabye kommer til Malling i 1916 som formand for Malling Dampbødkeri og Savværk, Bredgade 66. l 1917 køber han virksomheden og ændrer navnet til Malling Stavfabrik og Savværk. Den vigtigste produktion er stavene til smørdritlerne.
Indtil man begynder at pakke smør i pakker, er det en blomstrende virksomhed. Aabye selv er i USA flere gange, og indstifter i 1942 to jubilæumslegater, der kan søges af unge på Landbrugsskolen og fra byen til uddannelsesophold.
I 1945 får han en stor bøde for ulovlig handel med generatortræ 1940-45. Det lægges ham nu ikke til last i byen, hvor han er æresmedlem af borgerforeningen.

Billede 1:
I gården hos Malling Stavfabrik og Savværk ses Bedford lastbilerne læsset med dritler til at pakke smør i. Aabye yderst t.v. med blød hat, jakkesæt og som altid med træsko. Næste ukendt, så Hans, Mikael og Jens Nielsen. Foto ca. 1960.

Billede 2:
Efter fabrikken er lukket, græsser Niels Andersens ponyer på Aabyes mark. Skorstenen sprænges i 1974. Her ligger SuperBrugsen i dag. Foto 1970.

Billede 3:
Fr. Aabye Madsen: Som altid stilig klædt i blød hat, habit OG træsko. Foto 1960.

Tilbage til oversigt over billeder

Der er lukket for kommentarer.

Udstillinger

Udstilling på Eskegården: Malerier m.m. modtaget i 2018

21. februar 2019

Egnsarkivet har i 2018 modtaget mange malerier med mere.

Fotos af disse malerier, samt af en akvarel og et foto (100 x 130 cm) af elever fra Landbrugsskolen kan ses på Eskegården.

Vil du gerne se de originale billeder, er du velkommen på Egnsarkivet i åbningstiden, der er torsdage

i tidsrummer 09.00 – 12.00 og 18.00 – 21.00

Juleudstilling på Eskegården

22. november 2018

UDSTILLINGEN ER AFSLUTTET

Opsat 22. n0vember 2018

Julen nærmer sig og arkivets juleudstilling er sat op på Eskegården.

Motivet er eksempler på julekort fra 1900 til 2017.

Nyheder

Orienteringstavle ved Åle Katrines hul

21. juni 2018

Læs om den nye tavle og se billederne. Klik her